Dansk Svensk Norsk Engelsk Tysk

SUPER6

Super6 er en aktivitet for lidt ældre børn og unge, som er nye i turneringsgolf. Konceptet tager udgangspunkt i at spille golf på banen og at skabe udvikling i golfspillet. Vigtigst er Super6 turneringerne et sted at skabe et netværk i golfsporten. Til hvert træf spilles der efter forskellige nye spilkoncepter og spillerne kan samle mærker fra de spilkoncepter de deltager i.

Hvem kan deltage i Super6?
Alle børn kan fra første gang de er til golf deltage til Super6. Det kræver ikke forudgående kendskab til golf og det er vigtigt at man ”udtages” til turnering hurtigt efter man er startet til golf, så det at gå til golf ikke bliver lig med at gå til træning. Glem derfor alt om banetilladelser som indgangsbarriere til turneringsgolf og få juniorerne i turnering i en fart. Super6 er netop opbygget så de udfordres på det niveau de er, og spiller på en måde, der udvikler dem, så de hurtigt oplever at de rykker sig og bliver bedre.

Er børnene yngre end 11 år, er Super6 dog ofte for udfordrende. Derfor er det en god idé at lade børn under 11 år, være en del af Junglegolf i stedet. Super6 er således som udgangspunkt rettet mod golfspillere over 11 år.

Fokus på det sociale
Super6 har fokus på at være en sjov turneringsoplevelse fyldt med kvalitet for alle. Udvikling af venskaber og sjov omkring golfsporten er derfor i højsæde.
Alle afdelinger præges af fællesskab, der startes med fælles opvarmning og en god indtroduktion til dagen, så alle er trygge ved at deltage. Der sluttes også altid af fælles f.eks. med en lille forfriskning og en præmieoverrækkelse. Afslutningen prioriteres højt, det er her der skabes et rum for samvær og hygge, efter en dag fyldt med koncentration på golfbanen.

Præmier
I denne turnering er der fokus på udvikling. Da det overordnede fokus ligger på det sociale, på oplevelsen og på indlæringen, foregår præmieringen som en fælles afslutningsaktivitet. Der er præmier til de bedste til hver afdeling. Derudover får alle deltagere en startpakke og et Super6 logoklistermærker fra det Super6 koncept de har deltaget i, så de gennem hele sæsonen kan samle mærker.

Besøg Blokhus Golfcenters hjemmeside!
>>Klik her

mail